Folketinget har vedtaget nye pensionsregler, der giver personer, som i en alder af 61 år har været på arbejdsmarkedet i 42 til 44 år, mulighed for at gå på pension, ét til tre år før de når folkepensionsalderen. Alle, der har været på arbejdsmarkedet, siden de var højst 19 år, er dermed omfattet af ordningen, og det drejer sig ifølge regeringen om godt 6000 lønmodtagere.
Alle, der lever op til kriterierne og vælger at gå på pension før tid, kan få udbetalt op til 13.550 kroner om måneden, indtil de når folkepensionsalderen. Beløbet afhænger af pensionsformuen, og derfor vil dem, der har sparet mere end to millioner kroner op til pensionen, modtage en lavere månedlig ydelse.
»Det er stort set kun folk i håndværks- og servicefagene, der har mulighed for at benytte sig af ordningen, da uddannelse ikke tæller med, men det har også netop været regeringens klare hensigt at give mennesker i fysiske hårde erhverv mulighed for at trække sig tilbage før tid,« siger Senior Placement Specialist Jakob Steffensen fra Willis Towers Watson.
Hvis man ikke har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, men gerne vil gå på pension før tid, så er der dog ingen grund til at fortvivle. Firmapensionsordningen indeholder nemlig mulighed for at få opsparingen udbetalt inden folkepensionsalderen. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår pensionsordningen er oprettet.
“Retten til en tidlig pensionsalder kan overføres ved et jobskifte”
Jakob Steffensen
Senior Placement Specialist
»Hvis man har flere pensionsordninger, er det i udgangspunktet oprettelsesdatoen og ens folkepensionsalder, der er afgørende for, hvornår man kan få sin opsparing udbetalt. Men retten til en tidlig pensionsalder kan overføres ved et jobskifte, hvis man blot overfører de penge, man har sparet op på sin gamle pensionsordning, til sin nye pensionsordning. Det er dog ikke altid en økonomisk fordel, så det er vigtigt, at man taler med sin pensionsrådgiver, hvis man har planer om at gå tidligt på pension,« siger Jakob Steffensen.
Willis Towers Watson tilbyder særlig seniorrådgivning til alle, der nærmer sig pensionsalderen og ønsker at maksimere opsparingen i de sidste år på arbejdsmarkedet og vil have opsparingen udbetalt på den mest optimale måde, så der er flest mulige penge til livet som pensionist.
Folkepensionsalderen er blevet forhøjet i de senere år og afhænger i dag af, hvornår du er født.
Fødselsdato | Aktuel folkepensionsalder |
---|---|
Før 1954 | 65 år |
1. januar-30. juni 1954 | 65,5 år |
1. juli 1954-31. december 1954 | 66 år |
1. januar 1955-30. juni 1955 | 66,5 år |
1. juli 1955-31. december 1962 | 67 år |
1. januar 1963 eller senere | 68 år |
Folkepensionsalderen ventes at blive forhøjet hvert femte år – næste gang senere i 2020 – så alle, der er født i 1967 eller senere, først har ret til folkepension, når de fylder 69 til 74 år.
Fødselsdato | Forventet folkepensionsalder |
---|---|
1. januar 1967-31. december 1970 | 69 år |
1. januar 1971-31. december 1974 | 70 år |
1. januar 1975-31. december 1978 | 71 år |
1. januar 1979-31. december 1982 | 72 år |
1. januar 1983-30. juni 1987 | 72,5 år |
1. juli 1987-31. december 1991 | 73 år |
1. januar 1992-30. juni 1996 | 73,5 år |
1. juli 1996 eller senere | 74 år |
Titel | Filtype | Filstørrelse |
---|---|---|
Several options for an early retirement | .2 MB |