Gå til primært indhold
main content, press tab to continue
Artikel

Hver femte dansker mellem 18 og 35 år har en presset økonomi

Af Kristine Seest | 28. Oktober 2024

Med uvildig privatøkonomisk rådgivning kan virksomheder forebygge, at medarbejdernes økonomiske udfordringer i hverdagen fører til dårlig trivsel.
Health and Benefits|Benessere integrato
N/A

Privatøkonomien er et af de områder, der kan føre til dårlig trivsel og stress og have store konsekvenser for både medarbejder og virksomhed. Det gør privatøkonomisk rådgivning aktuelt for virksomheder, der arbejder målrettet med at styrke medarbejdernes trivsel og nedbringe sygefravær.

Hver femte dansker mellem 18 og 35 år har en presset økonomi. Det viser Finans Danmarks undersøgelse Unge – gæld, forbrug og opsparing fra marts 2024. Undersøgelsen viser også, at det sætter spor i livskvaliteten, når økonomien er skrøbelig. Syv ud af ti personer med en presset økonomi svarer, at de ikke er tilfredse med deres liv. WTW’s årlige undersøgelse Global Benefits Attitude Survey fra 2024 bekræfter tendensen. 45.000 medarbejdere fra 29 lande har deltaget i undersøgelsen, og 29 procent af de 900 respondenter fra Danmark svarer, at de har økonomiske problemer, der påvirker deres liv negativt. 31 procent svarer, at de lever fra lønseddel til lønseddel.

For nogle kan betalingsproblemer og bekymringer om økonomien blive så store og omfattende, at det kan gå ud over deres trivsel.”

Søren Egens Petersen | Practice Lead, WTW

»Hvis privatøkonomien af den ene eller anden årsag er presset, så tærer det på både kræfterne og overskuddet i hverdagen. For nogle kan betalingsproblemer og bekymringer om økonomien blive så store og omfattende, at det kan gå ud over deres trivsel,« siger Pratice Lead Søren Egens Petersen fra WTW Corporate Health & Wellbeing.

Med rådgivningskonceptet Financial Wellbeing hjælper WTW virksomheder med at tilbyde uvildig privatøkonomisk rådgivning til deres medarbejdere. Rådgivningen er relevant for alle medarbejdere, som har et aktuelt behov for hjælp til at håndtere deres privatøkonomi. Et aktuelt behov kan være situationer, hvor en medarbejder skal købe eller sælge bolig, omlægge lån, eller når der sker ændringer i livet, der påvirker privatøkonomien markant.

Økonomiske udfordringer når livet tager en drejning

Executive Director Allan Garde fra WTW oplever, at flere og flere virksomheder får øje for, at der skal nye metoder og tiltag i brug for at vende stresskurven og opnå tryghed og trivsel blandt medarbejderne – og at hjælp til privatøkonomien er et relevant indsatsområde.

»Økonomisk trivsel handler ikke om, hvor meget eller hvor lidt man får i løn, men om at tage de rigtige beslutninger og være i stand til at håndtere de forandringer, der sker i livet, og som påvirker privatøkonomien,« siger han.

Rente- og prisstigninger gennem de senere år har medført økonomiske udfordringer i mange danske husstande.

»Det er ikke så underligt, at undersøgelsen viser, at mange danskere har en presset økonomi. Fødevarepriserne er højere end nogensinde, og det er noget, der kan mærkes i hverdagen. 57 procent af alle danskere ejer en bolig, og hvis realkreditlånet skal refinansieres, så bliver man mødt af langt højere renter og dyrere lån end for blot få år siden. Det kan også være svært for en medarbejder at overskue økonomien ved en skilsmisse – så svært, at man helt mister overblikket,« siger Allan Garde.

Uvildige eksperter finder den bedste løsning

Det er i disse situationer, at virksomheder kan gøre brug af Financial Wellbeing og skabe værdi for deres medarbejdere. Mange virksomheders medarbejdere har allerede oplevet værdien af uvildig rådgivning i WTW i den individuelle rådgivning om deres pensionsordning. I 2023 fik i alt 14.146 medarbejdere pensionsrådgivning af WTW, og deres tilfredshed med rådgivningen var i gennemsnit 6,8 på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er den laveste vurdering, og 7 er den højeste.

Hvis man selv har mistet overblikket, så skaber det stor tryghed at vide, at den rådgiver, man taler med, kun har fokus på, hvad der er bedst for en selv.”

Allan Garde | Executive Director, WTW

»Man skal ikke undervurdere betydningen af uvildig rådgivning. Hvis man selv har mistet overblikket, så skaber det stor tryghed at vide, at den rådgiver, man taler med, kun har fokus på, hvad der er bedst for en selv. Mange har ikke samme tillid til deres bank eller pensionsselskab, og de opgiver måske på forhånd, fordi de ikke kan overskue kompleksiteten og deres muligheder. Og så ser vi gang på gang, at det ender med, at de ikke får den løsning, der er bedst for dem selv og deres økonomi,« siger Allan Garde.

For at supplere pensionsrådgivningen og kunne tilbyde uvildig rådgivning på hele det privatøkonomiske område, samarbejder WTW med rådgivningsvirksomheden Konsilium21, der er eksperter i privatøkonomi. Virksomheder, der har stillet Financial Wellbeing til rådighed for deres medarbejdere, vil derfor møde rådgiverne fra Konsilium21 på de årlige rådgivningsdage i virksomheden, hvor medarbejderne nemt kan booke individuelle samtaler og få uvildig sparring om deres privatøkonomi.

Financial Wellbeing skaber også værdi i en rekrutteringssammenhæng, fordi virksomheden kan bruge konceptet til at synliggøre, at den er en attraktiv arbejdsplads, der investerer i medarbejderne og deres trivsel. Ligesom rådgivningen skaber værdi i et outplacement-forløb, hvor medarbejderne står i en ny situation, hvor de har brug for overblik over deres økonomiske handlemuligheder.

Forfatter


Kommunikationskonsulent
email E-mail

Related content tags, list of links Artikel Sundhed og personalegoder Integreret trivsel
Contact us